Yin Harmoni v/ Rikke Abel-Bache

For mig hænger fysioterapien og akupunkturen sammen.

Fysioterapi er viden omkring menneskets krop, bevægelser og funktioner. Denne viden sammenholdes, så man som fysioterapeut kan hjælpe det enkelte menneske med de udfordringer det måtte have. Dette kan f.eks. være bevægeindskrænkninger, smerteproblematikker, genoptræning eller træningsvejledning.

Et forløb med fysioterapi kan være med til at man kan komme tilbage til en normal hverdag med job, fritidsaktivitet og familieliv.

Som et supplement til fysioterapien bruger jeg akupunktur.

I forbindelse med mit virke som fysioterapeut har jeg taget en uddannelse som akupunktør inden for Danske Fysioterapeuter. Akupunkturen har givet mig et nyttigt og brugbart redskab til at behandle især smerteproblematikker. Den måde understøtter akupunkturen fysioterapien. Det er nemmere for patienten at ændre bevægemønstre og at træne når der ikke er smerter.

En af de første reaktioner på en virksom akupunkturbehandling er ofte en bedre nattesøvn, indre ro og herefter reduktion af smerter. Sandsynligvis kan man bedre udføre de aktiviteter, som man tidligere havde problemer med. Kort sagt, så stimulerer nålene kroppens egne smertedæmpende og regenererende processer bl.a. endorfindannelsen. Flere studier om kroniske smertetilstande viser, at 5 til 10 akupunkturbehandlinger kan medføre positive effekter i op til 6 til 12 måneder.